Gå videre til det primære indhold
Tekniske og private spørgsmål

Hvad betyder homoglyph bundling? Er det noget EURid tilbyder?

Domænenavne kan se ens ud, afhængig af hvilket script og skrifttype der bruges. Nogle tegn eller glyffer har former, der kan synes identiske, eller i hvert fald er vanskelige at adskille ved første øjekast. Domænenavne betragtes som homoglyphs, hvis alle tegn i et domænenavn er homoglyphs af alle tegn i andre domænenavne, ud fra deres respektive placeringer.

 

En homoglyph bundling er et sæt af domænenavne der alle er homoglyphs af hinanden.

 

Nogle Registreringskontorer har vedtaget retningslinjer for at kunne håndtere homoglyph bundling. EURid's politik er baseret på princippet om, at når et domænenavn fra en bestemt homoglyph bundling er registreret, så er det ikke længere muligt at registrere et andet domænenavn, der hører til samme bundling.

Retningslinjen har til formål at mindske risikoen for forvirring, når domænenavne synes at være ens.

 

EURid lancerede .ею (.eu i kyrillisk script) den 1. juni 2016 og .ευ (.eu i græsk script) den 14. november 2019. Siden lanceringen af.ею har EURid indført den grundlæggende regel, at scriptet på andet niveau skal svare til topniveauscriptet. Siden 16. oktober 2019 påvirkes kyrilliske domænenavne ikke længere af proceduren for homoglyph bundling. Dette skyldes det forhold, at den kyrilliske udvidelse ikke kan føre til visuel forvirring, når kyrilliske domænenavne sammenlignes med græske eller latinske domænenavne.

 

Det bør endvidere tilføjes, at siden lanceringen af IDN-navne, har EURid heller ikke tilladt at scripts blandes, hvilket har til hensigt at reducere risikoen for, at domænenavne kan forveksles.